Hvor DFs folkelighed på mange måder i lacaniansk forstand er hysterisk, så er socialdemokratiets pervers. DFs populisme identificerer sig med folket og mod magten. Hos S derimod, finder vi en kerne af hård, magtcentreret ufolkelighed.

At Socialdemokratiet længe har omfavnet Dansk Folkepartis udlændingepolitik er kendt for enhver. Omfavnelsen har været så konsekvent, at DF stadig ikke rigtig har fået vejret igen.